|
|
|
|
Min historie
Omkring 6 års alderen tog mine forældre mig med i Legoland. Denne dag besluttede jeg mig for, at jeg ville være opfinder og arbejde for LEGO, når jeg blev stor.
Jeg tænkte, at hvis min mor kunne værdsætte min kreativitet, og falder i staver over min fantasi, så måtte der også være andre, der kan bruge et kvikt hoved som mig.- Fra den dag af legede jeg ekstra flittig med alt, der var kreativt...
|
|
|
|
|
|
Da jeg mange år senere fik min studenterhue, søgte man LEGO-byggere til TECHNIC-linien. Så jeg skrev begejstret en ansøgning og tænk – efter nogle uger modtog jeg en kæmpemæssig papkasse fuld af klodser. I følgebrevet stod der, at jeg havde en måned til at bygge noget efter eget valg.
Det var et stykke tid siden jeg sidst havde bygget, så jeg måtte lige friske mine evner op og finde den rette ide.
Mange fornøjelige timer, dage og uger senere kunne jeg så sende min model afsted.
Den faldt i LEGO's smag og jeg blev kaldt til samtale...
...Desværre fik jeg ikke jobbet – Nedtur!
|
Nogel dage senere, da jeg var kommet mig over afslaget, traf jeg en vigtig beslutning: Der findes kun ét sted som LEGO. Hvis jeg opsøger arbejde, der øger mine kvalifikationer kommer der nok en chance til...
I de følgende år tog jeg derfor i lære på et reklamebureau, skabte en stor kunstudstilling, læste bøger om design og arbejdede som pædagogmedhjælper.
|
|
|
 |
|
Alt imens jeg passede børn og lærte noget om "målgruppen" sad en Amerikaner og et par unge nørder i Switz og lavede en computerfilm med animerede LEGO-klodser. Da den var færdig og kunne vises frem, købte manden en flybillet til København i den tro, at LEGO's hovedsæde lå der. På grund af dårligt vejr måtte flyet imidlertid mellemlande i Billund og takket være en venlig stewardesse kom manden af flyet i den rigtige by. Så traskede han op til LEGOS hoveddør og insisterede på, at Keld Kirk Kristiansen skulle se videoen...
|
Så en dag blev jeg ringet op af en god ven, som sagde: "Har du set, LEGO søger folk, var det ikke noget for dig?" – Mon ikke!
I annoncen stod der noget om LEGO's digitale fremtid, om grafik, børn og 3D. Jeg søgte stillingen som 2D graphic artist – som jeg umiddelbart syntes passede bedst til mine kvalifikationer.
Denne gang var heldet med mig. Efter 20 min. samtale sagde psykologen: Hvis du vil arbejde her bliver det som konceptudvikler. Du må hellere møde din kommende chef, når han kommer hjem fra M.I.T.... Yes!
|
|
 |
 |
|
Mit nye "kontor" var en stor fabrikshal med eternittag. Kabler, skriveborde og papkasser var spredt ud over det store gulv.
Da jeg fandt min chef pegede han fornøjet på en løftevogn og sagde: "Find dig en plads og lav en liste over det udstyr, du har brug for..."
Amerikaneren og hans sweiziske nørder havde indtaget et hjørne og var i fuld gang med at udvikle og producere LEGO's første CD-ROM.
Vores opgave bestod i at finde ud af, hvordan LEGO skulle manifestere sig digitalt.
|
Selv om jeg lige havde fået drømmejobbet var jeg på bar bund.
Ingen havde før været der, hvor LEGO skulle hen. Ingen vidste hvordan man gjorde. Vi måtte selv finde ud af det. Jeg ville få brug for alt, hvad jeg havde oplevet og lært på min vej hertil.
Det var lige en opgave efter mit temperament! Lege med LEGO, udvikle nye idéer og metoder og udveksle mig med de mange begavede mennesker fra alle verdens hjørner, der alle havde det tilfældes, at de elskede LEGO og bits...
Den eneste reelle ledelse var vores vision og kærligheden til LEGO, men jeg tror at det netop var derfor, at vi alle var så motiveret, begejstrede og nåede vores mål!
|
|
|
|
|
Min barndomsdrøm varede i 3 år. I denne tid gik arbejde, selvstudie og leg op i en højere enhed med det resultat, at vi skabte flere og større idéer end resten af LEGO kunne fordøje.
|
Da sparekniven kom, mente ledelsen, at LEGO-Darwin havde udtjent sin rolle.
De fleste af os blev fyret eller valgte at gå nye veje.
– Jeg startede Concept for Hire, så Darwin's ånd og min barndoms drøm kan leve videre...
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
