concept-for-hire.dk behind netrepreneur vores fælles forståelse historie



© Jesper Lind Olsen




Se også:

Netrepreneur:

Hjemmeside
Forum
Innospace
Interchange
Uphill
YalaYala



Historiefortælling:

Niels Alstrup Carl Bro university

Niels' histore:

Etablere kontekst Det gule hus, den gamle frugthave der skråner ned mod kommunegrænsen – barndommens land.

1. begivenhed Set fra et femårigt perspektiv dækker det store piletræ hele himlen

2. begivenhed Træet læner sig faretruende mod huset og må fældes. De afskårne grene fylder hele haven.

3. begivenhed Stammen ligger tilbage som klatrestativ – en stor moderlig arm

Vendepunkt Flytning

I. begivenhed På opdagelse i månelandskabet – på én gang ensomhed og eventyrlyst

II. begivenhed Oasen med insekter og vilde blomster – det nye piletræ, som flyttes, vokser op, truer husmuren og må fældes

III. begivenhed Fortælleren blev ikke gartner, men er flere gange i karrieren startet forfra (flyttet), men har bragt sin erfaring og skabertrang med sig (plantet nye piletræer)

Morale og subtekst Om at tage noget med sig, når man forlader det kendte og søger det ukendte
(om gentagelser og mønstrer i livet)

Det er vigtig at kunne fortælle historie. (Læs Rolf Jensen: Dream Society). Apple Computer er historien om outlaw nørden, Camel om expeditionen. Marlboro om cowboyen i os alle.

Man kan komme lang med at spille på folks grådighed, men man kommer længere ved at appelere til folks fantasi.

Hos Carl Bro Gruppen bruges historier bl.a. til at formidle komplekse sammenhæng på en komprimeret måde. Historier egner sig i øvrigt ikke til at formidle komplicerede sammenhæng, som f.eks. en jumbojet, med.
En anden anvendelse hos Carl Bro er at komme de mange vandrehistorier om uhensigtsmæssige fremgangsmåder til livs. Som Niels siger: "Hvis du vil af med de dårlige historier, kan du ikke forbyde eller dementere dig ud af det, du må fortælle historier, der er bedre...

Model for historiefortælling:

Som det fremgår af skemaet for oven er Niels' historie om piletræet opbygget i 9 faser. Han kalder det: "De tre små grise modellen". Tallet 3 er vigtig i historiefortælling. Men der findes mange andre modeller. Dem kan man læse om i bogen "Kvinder som løber med ulve". Forfatterinden:Clarissa Pinkola Estés.

Fortæl de andre en historie:

I næste opgave skulle vi fortælle hinanden i grupper på tre vores historie. Ved denne lejlighed fortalte jeg denne historie. (Jeg har for en ordens skyld brugt Niels' model og skrevet faserne som overskrift):

Etablere kontekst
Jeg havde lige slået op med min første kæreste. Jeg ved ikke hvordan i havde det med jeres første kæreste, men jeg havde et nærmest symbiotisk forhold. Hun blev tænkt ind i alt. Så selv om det var mig, der gjorde en ende på forholdet, var der et stort tomrum.

1)
For at få gang i et nyt liv tager jeg min taperecorder under armen og besøger en ven, som har en ufattelig pladesamling.

2)
Efter en intens weekend med øl og ungkarlemad, vender jeg hjem til mit kollegieværelse, med tasken fuld af kassettebånd. - Alene igen, hvad nu.
Mit kollegieværelse ligger ud til en gammel bypark. Højt over denne park, på byens højeste punkt, ligger et gammelt vandtårn - bygget i røde mursten med et vidunderligt grønt kobbertag.
Tårnet er som sagt meget gammelt. Det er bygget anderledes en vandtårne er nu om dage, hvor man bygger dem med et slankt tårn forneden og en bred flad vandtank foroven.
Dette gamle vandtårn var bygget som et gammeldags slotstårn, med en række tomme etager, en vakkelvorn trappe som snor sig hele vejen op til vandtanken på den næstøverste etage. Via et snævert "rør" med en trappe, som føres gennem tanken, kan man komme op på etagen over vandtanken. Her fra har man den mest vidunderlige udsigt over byen.

3)
Jeg var rastløs - der skulle ske noget, så jeg tog min walkman og ét af mine nye kassettebånd med Spliff. Jeg begyndte at vandre rund på må og få, til jeg endte oppe ved foden af vandtårnet.
Nysgerrig som jeg er, stiger jeg op på et gesims for at kigge ind af et af vinduerne og må til min begejstring opdage, at vinduet ikke er haspet!
Spontant beslutter jeg mig for at stige ind gennem vinduet. Hurtigt lukker jeg det indefra. Alt er stille. Månelyset kaster sit sagte lys ind gennem vinduerne.

Vendepunkt
Jeg tænder min walkman. Det første nummer starter med en underlig lyd, der fortoner i et langt ekko. Det lyder som et soundtrack til det eventyr, jeg er ved at opleve! - For vildt!
Jeg begynder at stige op af trappen. Musikken laver en optakt. Trappen gennem "røret" er ikke låst, jeg våger mig igennem det til toppen af tårnet. Musikken bliver majestætisk!

Min by ligger foran mine fødder som en rig buffet. Den kolde nattevind blæser gennem de åbne udkigsskagte. Jeg ånder verden - bliver ét med den - smelter sammen med musikken.

Jeg husker ikke hvor længe jeg står og bare er til stede. I en stemning af dyb fred stiger jeg ned igen og forlader tårnet som jeg fandt det.

I)
Jeg er på vej. Tværs gennem byen går min tur. Mine skridt fører mig målrettet mod torvet. Der bor en person, jeg har talt løst med på en cafe. Han sagde jeg bare skulle kigge forbi - det har jeg i sinde. Klokken er langt over ti, men der er lys og i opgangen hører jeg musik og glade stemmer. Jeg banker på...

Samtalen går til langt ud på natten. Vi er på bølgelængde med det samme.

II)
Fra nu af mødes vi jævnligt. Ofte stiger jeg af bussen et par stationer tidligere når jeg kommer hjem fra min læreplads. Så får vi os en kop kaffe, lytter til en plade. Ofte splejser vi til aftensmaden. Nogle gange går vi en tur gennem byen og snakker.
Jeg fortæller om min oplevelse i tårnet, og på den næste tur viser Jakob mig en nedlagt manufaktur - en gamme fabrik, der ligger i den gamle bydel. Vi går på opdagelse sammen. Fabrikken har mange rum. I spøg siger Jakob at det kunne være sjovt at lave en kunstudstilling her for unge lige som os... Jeg tager ham på ordet.

De næste 6 måneder arbejder vi intenst på at stifte en forening, finde et navn og et manifest. Vi diskuterer de kunstneriske rammer og modnes med opgaven - indtil alt er parat.

III)
En skønne weekend i juni løber udstillingen "Drømmefabrikken" af stablen. Hvert rum i fabrikken er indtaget af et ungt menneske med noget på hjertet. 650 mennesker besøger projektet i løbet af de to dage den eksisterer.

Så er det atter forbi. Enhver tager sine ting ned. Fabrikken ligger øde hen, som da vi fandt den.

Så vender tomrummet tilbage. Det absolute vacuum - som dengang jeg sagde farvel til min kæreste.

Vi er nogle stykker der tager til stranden. Jeg sætter mig i en klit. Langsomt dækker den rislende sand mig. Jer er bare tilstede. foan mig ligger det åbne hav som en buffet jeg bare kan tage af... jeg er lykkelig, jeg lever...

Moralen
Buffeten har jeg hele tiden haft med mig - men nogle gange kræver det en stunds ensomhed at huske det.

Efterskrift
Jeg vil gerne sige tak til alle, der var med i drømmefabrikken...

Hvad kan fortælling:

Fortælle noget komplekst. Ikke at forveksle med kompliceret (fx.:en jumbojet)

Fortæl historien om din virksomhed:

Som hjemmeopgave skal vi fortælle historien om vores virksomhed/virke. Min finder du hér - god fornøjelse...



Marlenes historie: Stafetten med ild i


Lad os lige dvæle lidt ved ilden som metafor……… Ib Michael udtaler sig i denne uge i en artikel der hedder Digterens ekko, hvor han siger " Alt i livet er metaforer, selv den mest ben hårde sociologiske afhandling er en metafor" Min gamle mor siger at man helst kunne brænde for at føre sine ideer ud i livet, hun har også læst en hel del eventyret bl.a. det som vi alle kender" Pigen med svovlstikkerne, som jo kort handler om at hvis man ikke har varme , dør tingene desværre omkring en, og man kan have nok så mange gode ideer eller tændstikker, hvis man ikke i sin søgen ser steder eller mennesker der ved hvordan man kan gøre , bliver man hurtig kold, og til sidst brænder den sidste tændstik ud.

Da vi begyndte at stille os selv spørgsmål ?

Så det kunne være begyndelsen på min fortælling om, en sommeraften for 4 år siden, da vi sad nede i Kaasen omkring bålet og talte sammen med nogle andre fra Samsø…..de havde noget rigtigt godt brænde med som de smed ind på bålet……. Og det blev mørkere og natten kom, vi begyndte alle at tale lidt mere dæmpet……jeg tror nok at det var bøge brænde, de gæster vi havde inviteret smed ind , det brændte nemlig rigtigt godt…..det bål og deres brænde blev starten til vores lille skole eller undervisnings sted nede i Kaasen, hvor det altid blæser fra vest.
Kurserne har heddet Grøn Energi, Energi Springet ,og nu hedder det så Laboratoriet , kært barn, har mange navne.
Hvorfor gjorde vi nu det med at skifte arbejde og ville undervise andre, yder mer skulle det foregå der hjemme. Det var der mange der spurgte os om på øen, " det var jo nogle rigtigt gode spørgsmål" jo svarede vi usikkert det var nok fordi vi gerne vil lave noget der var vores eget, og udvikle det sammen med nogle andre.
Og nogle af de spørgsmål vi havde stillet os selv, måtte andre da også havde stillet sig, altså det med at sidde rundt om bålet, og smide noget godt brænde på.

Hvor bevæger udviklingen sig hen ?
Hvad bliver der brug for i fremtiden?
Hvad er fremskridt ?
Hvor vil Samsø gerne være om 10 år ?
Skal det være sjovt at gå på arbejdet?
Hvad er et levende system, og hvad skal der til for at holde det i live?
Ja, hvis vi bruger bålet som metafor, så var det brændt ud hvis ikke gæsterne havde haft det gode bøge brænde med.

Noget af det gode" brænde" jeg også stødte på er to mænd, Mikael R Lindholm og Kim Møller som har beskæftiget sig med udvikling på hver deres område.
De to karle, har skrevet en meget underholdende debat bog " Slip Danskerne løs" som jeg vil tillade mig, at bruge udrag fra, i stafetten med ild i.
For med det de siger og har undersøgt, får de det til at gyse i mig, ligesom når man spiser saltbomber, og jeg spørger mig selv og jer om det virkelig kan passe ?

" Udrag fra bogen "Slip Danskerne løs
Samfundets smuldrende sammenhængskraft er ikke udvikling af det nye begreb netværkerne, men det bliver forstærket af netværkernes fremvækst.
Vi befinder os reelt i et historisk kulturskred, hvor befolkningen er ved at gøre op med industrialderens kollektive værdier og erstatte dem med mere individuelle værdier. Det er ikke længere nødvendigt at definere sig selv, som et medlem af et kollektiv, som for eksempel en fagforening eller et parti, der for årtier siden kæmpede mod magthaverne i et samfund, og hvor magtforholdene var skruet helt anderledes sammen. Nogle har stadig lyst til at tilhøre disse kollektiver, men i så fald vil de bestemme selv"

Vi så at andre, også stillede spørgsmål.

Så skete der det, at da vi først var begyndt med alle disse spørgsmål, mødte vi også nogle fra Jylland.De vidste meget om udvikling og det at turde at stille spørgsmål.
Så dem har vi talt en hel del med i de 4 år, vi har arbejdet med undervisning, og det har gjort det lidt nemmere at forstå hvorfor f.eks. arbejdsmarkedet ændre sig, at man ikke længere har brug for så mange hænder i landbruget eller hvorfor et slagteri desværre må lukker o.s.v.

Det har gjort at der er sket rigtig mange gode ting i Kaasen, det skulle man ikke tro………men det forholder sig faktisk sådan.
Vi ved at der er mange, der går og undre sig over hvad vi går og laver der nede.
Hovedvægten af de som har valgt at gå på kursus hos mig, har haft et ønske om at udbygge deres netværk og selv være netværker.
De har gennemført kursus forløbet, og mange af dem er i gang med det som de ville, eller det der er muligt i forhold til det man nu kan på Samsø……. det er da utroligt.

"Netværkerne vil få denne selvbevidsthed, individualisme og krav om valgfrihed til at vokse Man kan sige, at vi er ved at generobre magten over vores egen skæbne og fremtid, frem for at overlade den til de kollektive institutioner..
Man kan jo se konsekvenserne omkring os. Medlemstallet i de politiske partier falder, fagforeninger falder mange steder, kirken mister medlemmer og folkeskolen mister elever. Utilfredshed med myndighederne og autoriteterne vokser, mens kravet om retten til det frie valg i alle livets forhold bliver stadig større"

Vi kan rigtigt meget på Samsø.

Jeg skal lige sige at jeg vælger bevidst i mit arbejde og liv , og øver mig på kun at fokusere på de gode ting, der sker omkring mig, da det er sjovest at lære af det der lykkes.
Når man selv vælger at sige ja til at udvikle sig så åbner der sig et hav af muligheder, og jo flere der vil det i et fællesskab, jo mere kan man udrette.
En af læresætningerne på Laboratoriet er" Verden kommer ikke og fortæller hvad den har brug for, det er dig der skal fortælle den hvad den har brug for".
Så vi snakker meget om hvad fremskridt er, og laver mange opgaver hvor vi undersøger, hvad vi tror der er brug for på Samsø, og i Danmark og såmænd også ude i den store verden, og vi tror at der mangler gode ideer.
Så Laboratoriet er en oase, hvor man stiller skarpt på hinandens kunnen og gøren.
Vi prøver at udfordre Samsø og os selv.
Man vil altid være velkommen til en kop kaffe hvis man er på de kanter.

"Dette er en udvikling, som i høj grad er drevet frem af mistillid. De politiske partier formår ikke længere at levere troværdige løsninger på hverken vore individuelle eller fælles problemer. Fagforeningerne fungerer ikke så meget som kampmaskine for et fælles mål, men forvaltes mere af regler og grænser, der stadig oftere fremstår som en forhindring i stedet for en hjælp, folkekirken her reduceret sig til at forvalte en arkaisk kulturarv med ceremonier og korsang, frem for at løfte og inspirer ånden. Folkeskolen formår ikke længere at opruste vores børn med de kompetencer, som et godt liv på fremtidens arbejdsmarked kræver. De offentlige myndigheder og velfærdssystemet bliver forbundet med umyndiggørelse, misbrug og en beskatning, som ikke står mål med udbyttet."

Samsø som et kæmpe ide centrum.

Men det gode er at, vi lever i et så rigt land, nogle kalder det velfærd, at vi har en forsikring som kan give os nogle små pusterum, til at kunne skifte spor, eller bare kunne deltage i forskellige former for undervisning det være sig VUC, eller højskole eller fag relaterede kurser det meste kan faktisk lade sig gøre, det er da osse utroligt.

Man kan sige at Laboratoriet er blevet mit ild sted hvor jeg stadig kan skabe nye ideer.
I de 4 år projekterne har kørt er blevet så inspireret af alle de mange menneskers gode ideer.
For der har jeg også lært, at det er ikke en bestemt slags mennesker der får gode ideer.
Det gør alle. Det kræver bare en kreds af folk, der siger ja til hinanden.
Jeg har sammen med kursisterne fået skabt det man i moderned sprog kalder en videns bank. Det lever jeg af at dele ud af, i de andre netværker jeg møder, i Jylland og på Sjælland.
Og de er dybt imponeret af vores iværksætter ånd på Samsø, en del af dem har faktisk været her mange gange og har undervist på Laboratoriet, lavet Cafe seminar på Samsø omkring Energi øen, og slagteri lukningen , og de siger når de rejser, det er godt nok nogle gode folk der bor her, og de er meget interesseret i at lære på ny.


"Fælles for disse institutioner er at de forvalter gamle sejre i stedet for at hjælpe os til nye- mange oplever at de ligefrem står i vejen for nye sejre. Dette oprør mod gamle autoriteter vil blive forstærket af netværkerne. Netværkerne åbner nye muligheder og større frihed for den enkelte til at vælge tv- kanal, frihed til at vælge arbejdstid, frihed til at vælge fællesskab og frihed til at sige nej"

At lære, er at leve, og det har jeg lært på Samsø.

Så man kan sige at vi på Samsø, er vildt gode til at lave bål, men har vi nu brænde nok til at varme os sammen, ja det ved jeg vi har, men jeg er også optimist.
Men det der gør, at jeg tør tro, er at der hele tiden kommer nye til.
De vil jo gerne prøve det med at bo på en ø, og de kommer fra noget andet, og kan måske noget vi ikke kan. Når vi så begynder at taler sammen begynder vi at lære, og udveksle fælles værdier.
De nye ser tingene lidt klare.
Uden alle de brogede landskaber, vi tit kan plumpe i, det er lige som hvis brændet er for vådt, fordi man ikke fik lagt det ind under halvtaget i tide, så får man røg i øjnene, og det kan blive ret så ubehageligt.
Så hvis vi vil blive ved med at holde liv i ilden, må vi tale sammen om hvad for nogle skove vi tror der kan gro i fremtiden.

Det kan en person ikke vide, eller bestemme.

"Det er det frie valg, der får alle institutioner til at falde. Mennesket har altid krævet det fri valg. Det definere vores forhold til gud. Det definere vores forhold til ægteskabet. Vi har altid vendt de systemer og løsninger ryggen, som fratog os det frie valg.
Det var det, der fik Sovjetunionen til at falde.
Spørsmålet er nu, om vi skal bruge det frie valg til at omstille samfundet- eller om vi skal lade samfundet blive omstillet af det frie valg.
Forskellen er, hvor ondt vi vil have det skal gøre.
For dem, der tænker i industrialderens verdensbillede, er dette en skræmmende og en fremmedartet udvikling. De genemlever en krise, som de måske ikke kan se en vej ud af. For dem der tænker i netværksalderens verdensbillede, åbner en verden af nye mulligheder sig"


Så jeg har et ønske, om at vi langsomt accepterer at gamle mønstre og systemer dør eller forsvinder fordi, vi ikke længere har brug for det, fordi der findes andre løsninger der er langt sundere for os.
Det har været en kanon udfordring, at skulle puste liv i flammen, så stafetten er hermed givet videre til .