"When chaos strikes,
spirit arrives and takes
you on a journey."

        Harrison Owen




Invitation Tilmelding   KørselsvejledningHar du spørgsmål?



FAQ Open Space

Har du spørgsmål til dagen, finder du måske svar i denne FAQ (Hyppigt Stillede Spørgsmål), ellers er du meget velkommen til at skrive en mail til os her, eller ring på 40 41 77 83.


Hvad er Open Space?
Open Space Technology er en interaktiv mødeform, der fungerer efter netværksprincipper der bl.a. tilgodeser skiftende lederskab, læring og engagement. Mødeformen egner sig til at bearbejde komplekse emner i grupper af 10 - over 200 mennesker på en konfliktfri og konstruktiv måde. Metodens styrke er, at den på kort tid frembringer innovative strategier eller viden, der matcher gruppens særpræg og sammensætning.

Hvilken funktion opfylder spørgsmålene på tilmeldingen?
Spørgsmålene er en vigtig del i fokuseringen til dagens emne. Men derudover vil vi på dagen dokumentere vores resultater og udgive disse i PDF-format. Det er vores intention at krydre denne med spørgsmål og svar, der blev afgivet under tilmeldingen.

Hvorfor har Netrepreneur Hold1 valgt en konference som afgangsprojekt?
Netrepreneur-uddannelsen handler om ledelse og iværksætteri på netværkets betingelser. Fremtidens lederskab handler bl.a. om at engagere teams omkring væsentlige spørgsmål, der kan være drivkraften og omdrejningspunktet for godt samarbejde. Interaktive processer (som f.eks Open Space) er et vigtigt redskab til at give alle på et team medansvar for resultatet, fordeling af ressourcer samt strategi for at opnå dette.

Hvordan kan en konference være så billig - er det et tegn på lave ambitioner?
Bestemt ikke! Udover at være vores eksamensprojekt, er konferencen også vores reception med venner og gode samarbejdspartnere - en dag, der skal fejres. De 50 kr,- er et symbolsk bidrag til vores respektive iværksætterprojekter.


Links:

Her finder du flere informationer om os netrepreneurer, samt en printbar PDF-udgave af invitationen

Her kan du læse meget mere om netrepreneuruddannelsen
Læs mere om konference lokaliteterne


Invitation Tilmelding   KørselsvejledningHar du spørgsmål?

 

Fredag den 1.6.01 kl. 13.00 - Tobaksgården i Allégade 10 - 8700 Horsens